Større trafiksikkerhed (Læserbrev i Melfar Posten)

Større trafiksikkerhed
 

Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af stor betydning for både unge, ældre og ikke mindst de handicappede med syns- og gangbesvær.
Desværre har vi her i Middelfart Kommune stadigvæk en sort plet på kortet over ikke særlige fornuftige trafikale løsninger.
Tag for eksempel forholdende for krydsende cyklister og fodgængere på Brovejen, i krydset Brovejen/Bjergbanksvej ved REMA 1000. 
Jeg kan godt forstå de mange borgere, som er bekymrede, når Brovejen skal krydses netop på dette stykke.
Mange unge mennesker krydser hver dag den befærdede vej for at komme til Middelfart Gymnasium. Det samme gør de mange borgere der har ærinde i REMA 1000 og Tivoli Grillen.
Krydset mangler en sikker løsning og den skal findes med det samme. Og ikke først, når der er sket en alvorlig ulykke for sådan en kommune skal vi ikke være. Husk det, når du sætter dit kryds den 19. november.


Jørgen Olsen
Buggesgade 10, Middelfart
Byrådskandidat (S)